Vedtægter for Strib Tennis Klub 

§1 

Foreningens navn er STRIB TENNIS KLUB. 

Foreningen er stiftet den 21. juni 1948. 

Foreningen er hjemhørende i Middelfart Kommune. 

Foreningens formål er at virke for tennissportens trivsel og udbredelse i Strib og nærmeste omegn. 

Foreningen er medlem af DGI og som sådan underkastet DGIs vedtægter og øvrige bestemmelser. 

§2 

Medlemmerne
Indmeldelse 
i foreningen for den kommende sæson, som går fra den 1. april til den 31. marts, kan ske ved 

indbetaling af kontingentet. 

Kvittering er medlemsbevis og giver klubrettigheder og pligter. 

Udmeldelse sker automatisk, hvis medlemsskaber ikke fornyes for næste sæson. 

Udmeldelse i løbet af sæsonen, giver ikke ret til tilbagebetaling af kontingentet. 

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nægte optagelse af et medlem. Bestyrelsen har desuden ret til at eksludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. 

Nægtes et medlem optagelse eller ekskluderes et medlem, kan den pågældende forlange sagen forelagt på den førstkommende ordinære generalforsamling til endelig afgørelse. 

§3 

Foreningen består af såvel aktive som passive medlemmer. Medlemmerne opdeles i seniorer og juniorer. Et medlem er at betragte som senior, når medlemmet pr. 1. januar er fyldt 18 år. 

§4 

Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Hvis et medlem ønsker at spille indendørs tennis i vintersæsonen, som går fra 1. oktober til den 31. marts, skal der betales et særligt vinterkontingent. Dette kontingent fastsættes umiddelbart før sæsonstart af bestyrelsen. 

§5 

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue. 

Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomiske forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen. 

Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art. 

§6 

Bestyrelsen 

Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 5 seniormedlemmer

Bestyrelsen vælges for en periode af 2 år på den ordinære generalforsamling. 

For at sikre bestyrelsesarbejdets kontinuitet er 2 medlemmer på valg samtidig det ene år, og de øvrige 3 medlemmer er å valg samtidig det følgende år. 

Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med 
formandnæstformandkassererseniorleder og ungdomsleder

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til lovende. 

Bestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg.
Bestyrelsen forpligter sig til at nedsætte et seniorudvalg og et juniorudvalg. Der skal være 2 juniorer i juniorudvalget. 

§7
På den ordinære generalforsamling vælges 1 
suppleant til bestyrelsen. 

§8 

Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 3 eller flere medlemmer inklusive formanden eller næstformanden er til stede. 

I tilfælde af stemmelighed gør formandens eller fungerende formands stemme udslaget. 

Der føres protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøder, og protokollen underskrives af protokolføreren. 

§9
Foreningen tegnes af formanden.
Kasseren har fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser. 

§ 10 

Regnskab og revision
På den ordinære generalforsamling vælges en revisor og en revisorsuppleant for et år ad gangen. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskabet og status skal udarbejdes af kassereren snarest muligt efter årets afslutning. 

Årsregnskabet skal senest 3 uger før den ordinære generalforsamling være stillet revisoren, som i løbet af en uge skal tilendebringe gennemgangen af regnskabet og returnere det til kasseren med evt. bemærkninger. 

Årsregnskabet og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning. 

Årsregnskabet skal være tilgængeligt for medlemmerne senest 1 uge før den ordinære generalforsamling. 

§ 11 

Generalforsamling 

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. 

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. marts og indkaldes med mindst 2 ugers varsel ved annoncering i dagblad/distriktsblad eller på klubbens hjemmeside.1 

Indkaldelsen skal angive dag, tid og sted for generalforsamlingens afholdelse, samt indeholde en dagsorden med angivelse af de emner, der kommer til behandling. 

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Dagsorden er:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning om det forløbne år.
3. Kassererens forelæggelse af det reviderede regnskab. 4. Behandling af indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent for den kommende sæson. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
8. Eventuelt 

 

§ 12 

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne. 

Stemmeret har alle fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 16 år pr. 1. januar. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med det antal stemmeberettigede, der er til stede. Ved afstemning gælder simpel stemmeflertal.
Stemmeafgivningen sker i almindelighed ved håndsoprækning.
Afstemningen sker skriftlig, hvis blot 2 af de tilstedeværende medlemmer ønsker det.
Der er altid skriftlig afstemning ved 
personvalg.
Ved 
stemmelighed bortfalder forslag, mens der ved personvalg trækkes lod.
Der føres protokol over vedtagne beslutninger. 

§ 13 

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 10 stemmeberettigede medlemmer har fremsat skriftlig begæring herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes sendes 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles med angivelse af motiveret dagsorden. 

§ 14 

Ændringer vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. 

§ 21 

Opløsning 

Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 majoritet af samtlige foreningens stemmeberettigede medlemmer. 

Er 2/3 af disse medlemmer ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest 30 dage efter indkalde den ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer. 

Eventuel tilstedeværende formue ved foreningens opløsning tilfalder Fyns Tennis Union. 

Ovenstående vedtægter er ændret og vedtaget på den ordinære generalforsamling den 6. marts 2024, hvor klubben overgik til at være medlem af DGI fremfor Fyns Tennis Union.

Annoncering på hjemmeside vedtaget på generalforsamling i 2013.